søndag den 26. januar 2014

Peter Plys kage

Peter Plys kage:

 
I den tid jeg har været væk fra har der stadig været overskud til at lave lidt kager, så nogle af dem skal i ikke snydes for. :)
 
Denne her Peter Plys kage lavede jeg til Villads´ 3års fødselsdag i maj og den var et stort hit blandt både børn og voksne, hos de voksne nok mest fordi de var imponerede ;)
 
Form: Wilton Peter Plys form
Kagen: Alm chokoladekage
Topping: Smørcreme med farver - gul, rød, sort, blå, lyseblå og lysebrun
Tyl: Wilton stjernetyl nr. 1M og lille rund tyl nr. 3
 
Til formen følger der vejledning med til hvordan man skal gribe det an, men i hovedtræk så startede jeg med at lave alle de glatte område, hvor jeg smurte smørcreme på med en lille kniv. Det værende de sorte områder i hovedet, honningkrukken og foden. Derefter har jeg brugt en lille bitte rund tyl (nr. 3) til at optegne alle konturerne med sort smørcreme. Det er små sorte streger man kan se fx mellem hovedet og blusen, rundt om armen, på kraven af blusen, på honningkrukken og rundt om benet.
Derefter er tyllen 1M brugt i de respektive farver på Peter Plys. :) Jeg vil dog sige at det er vigtigt at smørcremen ikke er totalt blød, for så får man ikke gode nok "toppe". Omvendt skal den heller ikke være for hård, for så kommer det til at tage en krig at få lavet alle de toppe. Så en god mellemting. ;)





tirsdag den 14. januar 2014

Ny vase :)

Jeg har fornyligt købt denne lækre emaljekande som er designet af Jens Harald Quistgaard (IHQ). Den har den fedeste turkise farve, og egentligt var det meningen at jeg ville sælge den videre, men nu er jeg blevet så vild med den, at den simpelthen er nødt til at blive boende her. :D

Den pynter bare som den er, men den er også perfekt til lidt blomster.


tirsdag den 7. januar 2014

Lækker gulerodssalat

Så er jeg tilbage efter en riiiigtig lang pause! :)

Jeg har ikke haft det så godt fordi jeg har fået konstateret en stofskiftesygdom. Så derfor er mine ressourcer brugt på arbejdet og familien, og jeg har måtte sortere rigtig mange fornøjelser væk. Det har været rigtig øv, og jeg har været så irriteret over det, men det har desværre været en nødvendighed.

Nu er jeg ved at komme lidt ovenpå igen, så nu håber jeg igen at kunne opdatere herinde jævnligt. :)

I dag vil jeg give jer en opskrift på en super god gulerodssalat som jeg så i et eller andet madlavningsprogram.

Gulerodssalat:
250g gulerødder i strimler
1 bundt persille (de små i plastikkrukke)
3 spsk olivenolie
1½ spsk citronsaft
½ tsk Dijon sennep
salt og friskkværnet peber

Velbekomme!


lørdag den 13. april 2013

Læææækker edamamesalat med tomat og koriander

Eda´ hva´ for noget?

Selvom jeg har været totalt vild med edamamebønner i mange år, siger min erfaring mig at det ikke er alle der har fundet frem til denne super lækre "bønne". Grunden til at jeg skriver bønner i gåseøjne er fordi de altså slet ikke smager som fx. en kidney eller hestebønne.
De har en rigtig lækker mild smag, og så er de semifaste i konsistensen og ikke bløde og lidt melede som bønner ellers godt kan være. Så er de jo sunde og fulde af protein, alt i alt et super alternativ til de sædvanlige grøntsager eller som snack.

Såååå... håber det var salgstale nok til at i derude får lyst til at give jer i kast med dem. Til jer som allerede elsker dem, så håber jeg at denne salat/tilbehør kan give mod på at bruge dem på en lidt anden måde. :)

De kan fås i de fleste større supermarkeder, normalt i en pose hvor de ikke er bælgede, men i vores lokale brugs, fandt jeg dem faktisk bælgede, så kan det jo ikke blive meget nemmere. :)



Edamamesalat:

1 pose bælgede edamamebønner (her brugt 400g)
2 -3 tomater
3/4 af en krukke med koriander
1 tsk flydende honning
saften fra en ½ citron
2-3 spsk hvidvinseddike
Lidt olivenolie
salt

Edamamebønner tøes op og er derefter klar. Tomaterne udkernes og skæres i tern (kun det yderste bruges). Korianderen hakkes fint, og det hele blandes med de øvrige ingredienser.



onsdag den 10. april 2013

Kikærtesalat med langtidsbagte tomater

Her i påsken (surprise ;)) var vi til påskefrokost med familien. Det var den klassiske sammenskudsfrokost, og det vi valgte at tage med var en skinkesalat og en kikærtesalat med langtidsbagte tomater.
Kikærtesalaten var nok noget utraditionel, men jeg havde lyst til en ret, der ikke var så tung som nogle af de andre retter ellers nemt kan blive.

Jeg har brugt denne opskrift som inspiration men ændret lidt i indholdet, ligeledes har jeg lavet tomaterne anderledes, så derfor skal i da ikke snydes for min version af en lækker kikærtesalat.

Kikærtesalat:

2 ds kikærter/460g kogte kikærter
½ agurk skåret i små tern
1 salatløg i skiver (de hvide)
Fetaost i blok (så meget som man synes der er passende) Coop har en fetaost i blok der er fast i konsistensen, hvilket kan være en fordel, da det hele ellers bliver lidt udsplattet.
Saft og skal af en ½ citron
Et godt skvæt olivenolie
Salt og peber

Langtidsbagte cherrytomater:
500g cherrytomater
2 fed hvidløg
salt og peber
En lille smule olivenolie

Cherrytomaterne skæres i halve og lægges på en bradepande (med bagepapir på selvfølgelig ;). Hvidløget presses ud over og de drysses med lidt salt og peber. Derefter rodes det hele godt sammen med olivenolien, så hvidløgene bliver godt fordelt.
Herefter vendes alle tomaterne så de vender indersiden opad, og de bages i ovnen på 125grader i ca 1 time.

Opskriften på tomaterne er lidt løs i det, og det er meget med at føle sig frem, og gøre hvad man lige føler for på dagen. :) De bliver gode ligegyldigt hvad, så lad dem afspejle dit humør og giv den gas med hvidløget eller noget helt andet hvis du føler for det. Er sikker på at basilikum, timian eller noget helt tredje også ville være godt til. I forhold til bagetiden, så er den også lidt loose, og nogle vil foretrække kun 45min og andre 1½time - prøv dig frem. :)

Når tomaterne er færdige og er kølet af, blandes de med resten af ingredienserne og voila - den lækreste salat er klar.




torsdag den 28. marts 2013

Glutenfri gulerodskiks

Disse glutenfri gulerodskiks fandt jeg for noget tid siden på iform.dk, og tænkte at de var da lidt for lækre til ikke at prøve dem af. Og det var godt, for de er altså bare rigtig gode, og er lavet flere gange siden. Mums.
Det er super hurtigt at lave dem, og det er sådan set bare at røre det hele sammen og smøre det på pladen, og så vupti ind i ovnen.

Det direkte link til opskriften kan i se her. Jeg fulgte opskriften, men jeg udelod stevia, dels fordi jeg ikke havde noget, men også fordi jeg ikke havde lyst til at kiksen skulle være alt for sød. Hvis man slet ikke vil have dem det mindste søde skal man også udelade kanel.

Så nu er der ingen undskyldning for lækre knækbrød/kiks til madpakken, kollegaerne, ungerne osv osv. :)



torsdag den 21. marts 2013

At få en sygdom...

Som i nok måske har opdaget spiser jeg ikke længere gluten, og jeg kan mærke at det er meget bedre for min mave. Så selvom det kræver lidt justeringer, har jeg bestemt ikke lyst til at gå tilbage til min gamle kost igen. :)

Men grunden til at stoppede kom sig faktisk af at jeg for 5-6 mdr siden bare havde det sådan halv skidt, faktisk hele tiden. Da min mor er multiallergiker begyndte jeg at tænke på om jeg mon havde en fødevareallergi, der kunne være grunden til at jeg 1) var konstant var syg 2) altid træt - enormt træt og 3) egentligt havde det lidt underligt i min krop. Derudover havde jeg symptomer, som at min menstruation nærmest var stoppet og at jeg tabte rigtig meget hår.

Nåh men jeg bestilte selvfølgelig en tid hos egen læge, men inden jeg kunne få tid hos hende, havde jeg et behov for at gøre noget selv, så jeg prøvede at stoppe med at spise gluten. Først tænkte jeg først for et par dage, men lynhurtigt blev jeg bare meget mindre oppustet, og begyndte pludseligt at tabe mig, så nu holder jeg ved. :)

Jeg var dog stadig lige uforstående overfor hvorfor jeg havde det skidt... Ligeindtil svarene kom fra lægen.

Alle fødevaretesterne var normale, men tilgengæld havde jeg for lavt stofskifte!

Det passede så også med ALLE mine symptomer. Vi har så yderligere fundet ud af at jeg har den autoimmune stofskiftesygdom der hedder Hashimotos. Og det er vist den autoimmune del, der gør at jeg hele tiden er små syg fordi den ødelægger mit immunforsvar. :( Men efter jeg har læst stolpe op og stolpe ned om sygdommen, ved jeg nu også at der er rigtig mange patienter der har glæde af at spise en glutenfri kost, da det hjælper på den inflammation der oftest vil være i tarmen, pga den autoimmunesygdom. Hmm gad vide om det var skæbnen? ;)
Nu har jeg så fået kunstigt fremstillet stofskiftehormoner (piller) de sidste 5 mdr, og jeg har bestemt ikke fået det bedre endnu. Desværre. Mine blodprøver er blevet lidt bedre, men de er bestemt ikke i niveau endnu. Jeg havde virkelig ikke regnet med at det kunne tage så lang tid, og jeg begynder snart at føle at det nærmest er invaliderende. Jeg bruger den smule energi jeg har på arbejdet, og så er der bare minus på kontoen når jeg kommer hjem. Så i øjeblikket er det nærmest kun Villads og arbejdet der bliver prioriteret. Lidt synd for kæresten og for hjemmet som også lider, men jeg håååååber snart at jeg begyndet at få det bedre. :)

Med alt det her, har jeg jo så også skulle til at forholde mig til, at jeg nu har fået en sygdom der vil følge mig resten af livet, og at jeg ligeledes skal have piller resten af livet, da jeg er nødt til at tilføre kroppen de hormoner jeg ikke selv kan producere. Det er altså lidt lidt underligt at vænne sig til skulle jeg hilse og sige, men det er der jo desværre nok også en nogle af jer derude der har prøvet på egen krop. :/