Oprindeligt ville vi godt have haft nr. 2 da Villads var omkring 2 år, men min stofskiftesygdom fik hurtigt sat en stopper for det, da man ikke må blive gravid før ens blodprøver er stabile. Så derfor blev det nu hvor Villads altså når at blive 4år før nr. 2 kommer til.
Det er dog helt ok, og vi accepterer at det var sådan det skulle være (der er jo ikke så meget andet at gøre ;)). Jeg er sikker på at det på mange områder er rigtig rigtig godt at Villads er nået at blive så stor at han forstår mere af hvad det er der foregår, både nu og når den lille kommer.
I forbindelse med graviditeten skulle vi jo også finde ud af hvordan vi ville sige det til omverden. Med Villads havde vi lavet en fin ramme til begge par af bedsteforældre hvor vi havde skrevet
"Kære Mormor og Morfar. Jeg er ikke klar til at komme ud endnu, men jeg håber i vil gemme rammen til vi ses til maj 2010"
Så var der jo ikke et øje tørt ;)
Denne gang skulle vi jo finde på noget nyt, og jeg søgte internettet tyndt for at finde en god ide. Fandt dog ikke rigtig noget jeg følte der var det helt rigtige. Så derfor endte valget med at blive et dejligt billede af Villads, som blev sendt til bedsteforældrene og senere lagt op på facebook. :)
Jeg er ikke så meget til det der "Øhm mor og far, jeg har også lige noget jeg skal fortæller jer..." Så derfor passede denne løsning rigtig godt, og Villads ville heldigvis gerne være model ;)
Så bloggen kommer nok til at omhandle børn lidt mere end den har gjort tidligere, men bare rolig, der kommer stadig til at være alt det andet også :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar