Selvom det ikke ligefrem virker som om det er sommer i danmark, tog kæresten og jeg Villads med i plantorama idag for at købe krydderurter og blomster til vores krukker.
Det var en stor succes hos Villads fordi der er så mange fisk og dyr at kigge på, og så er der desuden sådan en bil på deres indkøbsvogne så mor/far har hænderne fri til at kigge blomster. :)
Så udbyttet blev: 6 blomster jeg ikke helt ved hvad hedder (men som blev valgt efter at de havde nogle fine blomster), 2 tomatplanter, basilikum, persille, purløg og mynte.
Persille havde jeg også sidste år, og jeg synes faktisk ikke der er meget man bruger det til i madlavningen, så havde overvejet ikke at have den i år. Dog brugte jeg den meget til én ting sidste år, nemlig pesto. Så derfor har jeg valgt at have den igen.
Umiddelbart tænker man jo at pesto er med basilikum, men pesto smager også fantastisk med persille. Sidste år lavede jeg nogle store portioner af begge slags og frøs det ned så vi havde til lang tid efter sommeren også. :D Det er jo dejligt på pasta, og Villads eeelsker det som pålæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar