torsdag den 14. juni 2012

Pesto Pesto Pesto

Idag har jeg lavet pesto med basilikum og persille fra havens krukker. :)

Jeg gad ikke lige at følge nogen opskrift, men tog den sådan lidt på slump. Synes at det smager lige godt, selvom der er lidt mere af det ene eller det andet. Det er hovedsageligt lavet som pålæg på rugbrød til Villads´ madpakke (de skal nemlig have madpakke med i hans vuggestue) og jeg har derfor frosset det ned i mindre portioner, så det lige er nemt at tage op. Jeg lavede den på mandler, som smager helt vildt dejligt og er noget billigere end pinjekerner. Jeg købte også noget rigtig parmesan, fordi det alligevel er så lidt der skal bruges, så mener ikke det kostede mere end 25kr.

Jeg puttede også persille i, dels fordi der er dejlig mange vitaminer i, men også fordi jeg var i tvivl om der var nok basilikum, og det smager fantastisk selvom man blander det. Heldigvis producerer både basilikum og persille jo fortsat en masse, så regner med lave mere i løbet af sommeren.

I får lige et par billeder og en opskrift som jeg cirka lavede den. :)


Efter en tur i blenderen, så var det klart til fryseren.


Opskrift:
80g mandler
ca. 50g basilikum/persille
75g parmesan
4 fed hvidløg
Saften af 1½ citron
2 dl olivenolie
lidt salt

Alt blendes til en lidt masse. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar