Til nytårsaften var det os der skulle sørge for forret, dessert og kransekage. Desserten og kransekagen var jeg selvskrevet til af vores vennepar, men det var nu også helt iorden for mig. ;)
Kransekagen lavede jeg med et lille twist, men mere om det i et andet indlæg. Dette indlæg skal nemlig handle om desserten som jeg besluttede mig for skulle være den berygtede cremé brûlee.
Jeg besluttede mig for at det skulle være en passionsfrugt cremé brûlee, som jeg fandt en opskrift på på en engelsk side. Jeg vil dog sige at jeg ikke bruger den en anden gang. Det var sådan noget med at fløden skulle varmes op inden jeg hældte den i æggeblommerne pisket med æg, og derefter skulle det varmes op igen, inden det til slut skulle i ovnen.
Det virkede altså ikke! (og synes også jeg kan se på en masse andre opskrifter på dansk at den ikke umiddelbart skal varmes op 2 gange, inden den skulle i ovnen)
Heldigvis havde jeg en smule til overs så der lige var nok til at lave en ny portion. Denne portion blev så med lakridspulver, og røg bare ind i ovnen nærmest efter det var rørt sammen.
Og den blev god! Juhuu jubiii!! Vennerne var helt vilde, og har straks "bestilt" den til næste gang til næste gang vi skal ses.
Så jeg må lige få prøvet opskriften lidt mere af inden jeg deler den med jer - men så skal i nok også få den! :D
Billeder skal i dog ikke snydes for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar