Forleden bagte jeg cupcakes og macarons. Ligenu kan jeg dog kun nå at fortæller jer om cupcakesne, og så må macarons'ne komme senere ;)
Jeg havde set et billede på af dem på pinterest, fordi min veninde sad og viste mig hendes profil en dag. Jeg ville gerne linke til hjemmesiden hvor de er fra, men de to gange jeg har åbnet hjemmesiden, har min computer af sig selv lukket hele systemet ned ganske få sekunder efter jeg er kommet ind på siden. Så noget siger mig at siden ikke er helt appelsinfri.
Men i kan få lov til at se cupcaken her:
Det er simpelthen en chokoladecupcake som jeg har skåret toppen af, udstikket en stjerne, drysset med flormelis, og til sidst fjernet en tsk størrelse kage fra bunden, og så derefter fyldt med med jordbærmousse i hullet og ud på kagen, og derefter lagt toppen på igen.
Man skal dog være lidt forsigtig når man udstikker figuren i låget, for kagen kan nemt gå fra hinanden fordi den er så tynd.
Selve opskriften på cupcaken er herfra, og jordbærmoussen var overskud fra en lagkage, som jeg havde frosset ned.
I virkeligheden kan man jo bruge alt hvad der passer en. Det kan være hindbærsmørcreme, nutella, chokolade ganache eller som her en mousse med frugt.
De blev rost helt vildt, så jeg kan varmt anbefale at lave dem. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar