torsdag den 26. juli 2012

En af de dage...

Jeg vil på forhånd sige at dette indlæg måske er præget af at Villads nu har været hjemme fra vuggestuen i 2 uger, og er ved at være lidt træt af sin mor. (og mor er ved at være klar til at skulle tilbage på arbejde ;) He he.
Men jeg synes lige jeg ville give jer et indblik i hvorfor det bare har været en af de dage hvor man glæder sig lidt til man kan slå benene op i sofaen og slappe af...


- tur planlagt med Villads til Panduro Hobby som ligger cirka en 25min kørsel væk.
- Villads er glad hele turen derop
- V pjevser meget af turen hjem og laver den der "nu prøver jeg lige min stemme af i 8. oktav og ser hvornår min mor reagerer på det"
- Mor prøver at være meget tolerant
- Opdager da jeg kommer hjem at jeg har glemt den ene af tre ting jeg skulle have. Godt så...
- Bøllen findes med begge hænder dybt begravet i en pose med grønne linser.
- V vil gerne tisse på toilettet. Fint nok. Sidder 100år, hvor han synes det er fantastisk at pudse næse igen og igen. Får lov til at løbe lidt uden ble. Tisser efter to sekunder på tæppe under spisebord.
- V spiser frokost og skubber glas fyldt med vand udover spisebordskanten. Bare fordi man kan.
- V sover til middag - ahhhhh
- V vågner - Mor fylder vand i badebassin og fylder det med sjovt legetøj.
- V vil absolut ikke sidde i badebassin (altså hvilke børn vil ikke det!?) Mor tænker om det er for koldt og fylder 3 vandkander med varmt vand i.
- V når i mellemtiden at tisse i sofaen, da han jo ikke havde ble på.
- V vil stadig ikke i vandet selvom det er varmere. Mor begynder at blive lidt argh!. ;)
- Ringer til kæresten for at høre hvornår han egentlig kommer hjem - først 17.30, da han skal til fys. Nååh den klarer jeg snildt. ;)
- Eftermiddagen reddes af lidt tegnefilm og en bog jeg kom i tanke om at han havde fået af sin mormor/morfar hvor der skulle klistres en masse klistermærker ind i.
- Dog får V lige verfet et vandglas til udover bordkanten til aftensmaden, og til jeres information så ville han selvfølgelig gerne være i badebassinet da faren kom hjem. Ha ha typisk mand...

Godt at bassen altid alligevel vil være total elskelig og dejlig. :D



Ingen kommentarer:

Send en kommentar