Herhjemme er jeg stadig plaget af sygdom. Det er ellers sjældent at jeg bliver syg, men denne gang synes jeg godt nok at den holder hårdt. Det er ligesom om det ikke rigtig bliver bedre. Måske endda lidt værre. :(
Jeg var til lægen igår, og han sagde at der ikke var noget af høre på mine lunger, men at det bare var en slem forkølelse, og så en ordentlig omgang høfeber oveni.
Idag kan jeg dog høre at det raller nede i lungerne når jeg trækker vejret, så må lige se an til i morgen om jeg skal have lægen til at lytte igen. Håber snart jeg får det bedre, så jeg også har lidt mere overskud til Villads og så selv de mindste ting (som at komme i bad eller lave frokost) ikke virker som uoverskuelige projekter.
Selvom jeg også var sløj i weekenden, lykkedes det alligevel at få lavet vores første hjemmelavede rugbrød. Som i nogensinde! he he. Det har virket så uoverskueligt med surdej, mega hævetid, tjuhej og alt muligt andet. Men det var faktisk ikke så slemt (i hvert fald ikke denne her opskrift). Vi lavede det rugbrød der er i Christian Bitz´s verdens bedste kur´bog, og som sagt smager det rigtig dejligt. Jeg vil dog sige at det næste gang skal i en mindre form, da det er blevet noget fladt som i kan se på billedet.
Desuden er skorpen meget hård, så jeg skal lige have set om jeg kan finde ud af, hvad jeg kan gøre ved det, til næste gang. Den er faktisk så hård at Villads ikke vil have rugbrødet, og han spiser ellers alt, men det snakker vi ikke om. ;)
Vores tænder kan godt tygge det med lidt god vilje. :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar